Hos Hother finder du et større udvalg af greenscreen og bluescreen i høj kvalitet, der gør det nemt at lave flotte chromakey-optagelser. Vores blue- og greenscreens baggrunde er 100 % ensartede i både farve og struktur, og på den måde undgår du folder og farver, der påvirker effekten af din redigering.
Her på siden finder du både vaskbare stofbaggrunde, papirbaggrunde fremstillet af 90 % genbrugspapir samt andre baggrunde til dig, der anvender bluescreen og greenscreen i dine produktioner.
Hvad er greenscreen og bluescreen?
De fleste har oplevet en greenscreen – men måske uden at vide det. Det er for eksempel en greenscreen, der giver illusionen af, at vejrværten står foran et vejrkort under vejrudsigten.
I virkeligheden står værten blot foran en greenscreen, og satellitkortet bliver i post-produktionen indsat ved hjælp af såkaldt Chroma key – den redigeringsteknik, man bruger til at placere personer på en baggrund, der ikke er en reel del af sættet.
Men vejrudsigten er bare en af de produktioner, hvor greenscreen (eller bluescreen) og Chromakey gør det muligt at sætte to billeder sammen til ét. I Hollywood er teknikken bredt anvendt i indspilningen af store actionfilm, hvor det ofte er mere belejligt at tilføje eksplosioner og storslåede landskaber efterfølgende.
I nogle produktioner er brugen af greenscreen dog ikke bare et spørgsmål om belejlighed, men en nødvendighed. For eksempel i James Camerons Avatar, i Star Wars-universet (i hvert fald i de nyere film i serien) og Peter Jacksons Hobitten, hvor persongalleriet slår deres folder i magiske eller udenjordiske verdener.
Med en greenscreen eller bluescreen er det, med andre ord, muligt at lave storslåede effekter, der ikke ville være mulige uden.
Greenscreens og bluescreens til professionel Chromakey-teknik
Uanset om du stræber efter Hollywood, eller du bare har drejebogen fuld af kreative idéer, der kun kan visualiseres ved hjælp af green screen og Chroma Key-redigering, så har vi udstyret hos Hother.
Vi har samlet et nøje udvalgt sortiment af greenscreens og bluescreens fra anerkendte producenter som Interfit og Colorama her på siden. Produkterne er fremstillet i kvalitetsmaterialer, ligesom de er nemme at håndtere og have med på video- og fotoshoots.
Læg mærke til, at nogle af produkterne sælges uden stativer. Se derfor også vores udvalg af ophæng og tilbehør, så du sikret en stabil ophængning af din greenscreen – og dermed en optimal optagelse.
I videoen her får du inspiration til de mange kreative ting, du kan bruge en green screen til
Få rådgivning til valg af greenscreen og bluescreen
Bestil din foretrukne greenscreen eller bluescreen her på siden, og bliv klar til at løfte dine video- og fotoproduktioner til det næste niveau. Se eventuelt også vores øvrige udvalg af fotobaggrunde i et bredt udvalg af andre farver.
Har du brug for råd og vejledning, så du er sikker på købe de baggrunde, der passer til lige netop dine behov? Så ring til os på 33 93 13 97 – så kvitterer vi med den rette faglige rådgivning.